Events Calendar

Ungdomstræning

Tuesday, 30. January 2018 17:45 - 19:00
This repeat is an exception to the normal repeat pattern
by Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Hits : 234
Kære alle
 
På tirsdag skal vi noget helt specielt: Vi har fået lov til at være med når PAN arrangerer O-løb i kælderen under Skejby Sygehus.
 
Det betyder at træningen flyttes til Aarhus under det gamle Skejby Sygehus
 
Vi mødes kl. 17.45 men direkte på Skejby Sygehus (se indbydelsen) og kl. 18.00 går den første start. Regn med at det tager 30-45 min. at løbe en bane.
 
Læs den godt, så I ved hvad det går ud på.
 
Der er ikke forskellige sværhedsgrader på banerne, kun to forskellige længder. Alle kan dog være med, da det ikke er muligt at blive væk. Det er dog ikke velegnet til mini-løbere, da der løbes stærkt på gangene og der er mange voksne løbere.
 
For at kunne deltage SKAL I tilmelde jer til Christian, hvilket I gør ved at besvare denne mail. I skal oplyse følgende ved tilmelding:
 
  • Fornavn
  • Efternavn
  • Mailadresse
  • Nr. på Sportidentbrik (hvis I har en sådan)
  • Om I skal låne en brik af PAN (hvilket I skal hvis I ikke har en selv)
  • Hvilken bane I vil løbe (Classic eller light - se indbydelsen)
 
I skal have tilmeldt jer senest søndag d. 28. januar om aftenen, så tilmelder vi SOK ungdomsløbere (og evt. forældre) samlet til PAN. 
 
Da vi skal tidligt af sted fra Silkeborg, kan vi, som trænere, ikke nå at organisere fælles transport. Vi vil derfor opfordre jer til at arrangere transport selv, gerne sammen med andre. Hvis der er nogle der ikke har transport, så skriv det når I tilmelder jer, så vil vi forsøge at finde nogle der kan tage jer med.
 
Medbring:
  • Løbetøj til indendørs løb (shorts og t-shirt)
  • Almindelige løbesko (ingen pigge)
  • En snack og noget at drikke (der er ikke kage eller frugt bagefter)
  • Evt. en tør t-shirt til efter løbeturen.
 
NB! Seniorløbere som ikke har løbere i Ungdomsafdelingen skal selv sørge for at tilmelde sig
 
Hvis I har spørgsmål, må I endelig kontakte én af trænerne eller lederne. I kan finde vores kontaktinformationer på klubben hjemmeside, hér: http://silkeborg-ok.dk/index.php/ungdomsafdelingen/kontaktpersoner
 
Mvh.
 
Christian Biering
Ungdomsudvalget
Silkeborg Orienteringsklub
Location : Skejby Sygehus

Back