7 gode vaner

 

Instruktion til træningsløb i Hjortsballe den 24. februar 2007. Instruktionen retter sig mod de svære og mellemsvære baner, men indledningen om 7 gode vaner kan læses af alle.

 

7 gode vaner er titlen på en bog af en forfatter ved navn Stephen R. Covey. Bogen handler om personlig udvikling og ledelse.

Man kan sikkert finde 7 gode vaner på mange områder i tilværelsen. Her er mit forslag, når man skal løbe et orienteringsløb:

 

1. Forbered dig

Vær bevidst om, hvad du vil have ud af det, hver gang du skal løbe et løb. Er det et træningsløb som i dag, med et teknisk moment, hvor du ikke nødvendigvis skal komme hurtigst muligt igennem, eller en vigtig konkurrence, hvor resultatet betyder noget for dig?

 

2. Hav en plan

Planen skal gælde lige fra starturet bipper og du tager dit kort. Det er surt at smide et kvarter ved 1. post. Som minimum bør du finde de oplagte vejvalg på hvert stræk, og vælge det som er bedst for dig. Der er ingen facitliste i orienteringsløb, så det er kun dig selv, der kan afgøre, hvad det er: Har jeg kræfter til at løbe over bakken, eller skal jeg gå rundt langs kurven? Er min teknik god nok til det korteste vejvalg, eller skal jeg vælge en sikrere vej udenom?

 

3. Afpas hastigheden efter forholdene

Om ikke før, så hører du det, når du tager kørekort. Sådan er det i trafikken, og sådan er det også når du løber orienteringsløb. Her snakker vi om grov- og finorientering, sidste sikre udgangspunkt, temposkift. Sæt farten ned, når det bliver svært, ind mod posten, i detaljerede og tætte partier. Men lær også at ”lukke op for gassen”, når der er mulighed for det.

 

4. Check kompasset

De fleste har prøvet at løbe et stræk efter en kompaskurs. Men brug også kompasset som ekstra gardering. Check ofte din retning ved at kaste et hurtigt blik på kompasset. Fx i tæt klitterræn, eller ved natløb, hvor det er let at komme ud af kurs. Og hvem har ikke prøvet at ramme en forkert sti i fraløbet fra en post? Det er galt nok i sig selv, men med et blik på kompasset så snart du står på stien kan du i det mindste undgå også at løbe et langt stykke i den gale retning.

 

5. Tæl skridt

Lær dit skridttal at kende – og brug det. Aktivt: ”om 100 meter skal der komme en sti på venstre hånd”, og som en ekstra sikkerhed: ”Jeg har løbet ca. 200 meter i nordvestlig retning, så må jeg være ved den høj der.”

 

6. Erkend dit bom

Vi kender kun alt for godt den snigende fornemmelse af, at der er noget, der ikke helt stemmer. Det sker for de fleste af os med jævne mellemrum. Alligevel siger vi ofte ”Jeg må have passeret grøften uden at lægge mærke til det, så posten er sikkert lige ovre i den næste slugt.” Det er også lidt af en overvindelse at måtte indrømme, at man ikke har styr på det. Og det kræver is i maven at stoppe op og føle at man spilder kostbar tid – men det betaler sig.

 

7. Lær af dine fejl og succeser

Overvej med dig selv: Fik jeg det ud af det, jeg havde forventet? Fulgte jeg min plan? Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Og tag en eftersnak med dine ”kolleger”. Det kan næsten altid lade sig gøre. Er der noget, orienteringsløbere gerne taler om, så er det, hvordan det gik i skoven …

 

 

Dagens moment

Handler om den gode vane nr. 3, Afpas hastigheden efter forholdene.

Hjortsballe har nogle svære, detaljerige områder mod øst og vest og et lettere parti midt i. Dagens baner udnytter dette, med korte, svære stræk i de svære partier afvekslende med længere, lette transportstræk i den letteste del af skoven. De lette stræk er lettere end normalt på svær og mellemsvær bane for at understrege momentet.

Nøgleordet er temposkift.

Inden løbet: Find de lette ”grønne” stræk, og de svære ”røde” stræk på din bane. Og hvilke stræk, der er både/og. Ligesom på en normal o-bane er der stræk, som er grønne i starten og røde fra sidste sikre udgangspunkt ind mod posten.

Under løbet: ”Overdrivelse fremmer forståelsen”. Prøv på de svære stræk at sætte farten godt ned. Lad være med blot at ”løbe derover ad, så dukker den nok op.” Prøv at udvælge de terrængenstande, du vil orientere efter, og følg din plan, med støtte af kompas og skridttælling.

Og så snart du føler du kan magte det, og klare dig med grovorientering, sætter du farten op. Kunsten ved grovorientering er at udvælge nogle få, markante terrængenstande som man vil kontrollere undervejs, så man derved kan ”slippe kortet” og undgå at finorientere hele vejen.

Efter løbet: Hvordan gik det så? Havde du forstået momentet, så du kunne lægge en plan og gennemføre løbet med vægt på temposkift, med røde og grønne stræk? Var der noget, der var sværere eller evt. lettere end forudset? Var der noget, der ikke gik som forventet, pga. bom eller andet?