Silkeborg OK havde 68 løbere med til divisionsmatchen i
Stenbjerg. En dobbeltdækkerbus kørte de fleste af deltagerne den to timer
lange køretur til Stenbjerg Plantage, som ligger sydvest for Thisted.
Skoven, en vestjysk klitplantage med store lyngarealer
og baner, som var pænt lange og med mange poster gav de fleste af os
spændende orienteringsoplevelser. Flere af klubbens løbere klarede sig også
fint placeringsmæssigt. Jeg har i skrivende stund kun resultatet af
divisionsmatchen og ikke selve resultatlisten. Den kommer her:
http://www.skiveam-orientering.dk/Arrangementer/Arrangementer/2008_
Arrangementer/Stenbjerg%20Plantage%20%2013,-d-,%20april%202008.aspx
Divisionsmatchresultatet faldt ikke ud, som vi er vant
til. Vi har nemlig været i finalen hvert eneste år de sidste fem år, og lige
nu ligger vi ikke til en finaleplads. OK Pan vandt med 5 point,
Silkeborg OK klarede uafgjort mod OK Pan, med Pan slog Horsens OK og Aalborg
OK. Horsens kom på andenpladsen med 4 point, for Horsens tabte til Pan og
vandt over Silkeborg og Aalborg. På tredjepladsen kom Silkeborg OK med 3
point, efter uafgjort mod Pan og efter at have slået Aalborg. Aaborg måtte
rejse hjem uden point.
Når det gik som det gik, er der naturligvis en
forklaring: Vi havde kun to løbere på bane 2B, det er banen for de unge
kvinder fra 17 til 40 år. De tre Bobachsøskende var i Sverige for at træne
og bidrog således heller ikke med point - ja, måske var det lige præcis dit
pointbidrag, vi manglede. Men heldigvis er slaget ikke tabt endnu. Der er
divisionsmatch igen i Søttrup d. 25. august, vi må til denne dag mobilisere
alle klubbens løbere, så vi kan forbedre det samlede resultat. Vi lærte vist
i dag, at det ikke kan nytte at hvile på laurbærrene.
Inga