WOC´s
”crew” får egen hjemmeside
Klik dig ind på WOC´s hjemmeside og videre til
hjemmesiden for de frivillige, også "crew". På SOKs hjemmeside
klares det øverst på WOC-siden.
WOC´s ”crew”, de mange hundreder af frivillige der
bliver brug for i de hektiske VM-dage sidst i juli og først i august næste
år, har fået deres egen hjemmeside. Efter en lidt stille start sidst på foråret
er der nu fuld gang i opbygningen af hjemmesiden.
Crew-siden er en underside på WOC-hjemmesiden
(www.woc2006.dk). Gå ind på WOC-hjemmesiden så finder du i menuen til
venstre den nye kategori ”Crew”. Med et klik her kommer du videre til en nærmere
præsentation af crew-hjemmesiden, hvor crew-koordinator Elin Holm Jensen
bl.a. skriver:
”Det er
formålet med denne hjemmeside at præsentere al den information, og mere til,
der har betydning for alle de mange frivillige hjælpere, som et så stort
arrangement kræver. Velkommen til WOC Crew-hjemmesiden og god fornøjelse
med brugen.”
Så alle medlemmerne af arrangør-klubberne opfordres
hermed til jævnligt at aflægge hjemmesiden et besøg. Der vil løbende komme
nyt med speciel interesse for de mange frivillige.
Har du ikke allerede fået meldt sig som frivillig til
WOC, så kan du også gøre det via hjemmesiden.
I menuen til venstre klikker du igen på ordet ”Crew”,
og der fremkommer et dokument, hvor der under overskriften ”Tilmelding” er
et link til at downloade tilmeldingskupon.
Husk at der er brug for alle medlemmer fra arrangør-klubberne
- og mange flere til. Inviter familie og venner med til at få en stor
oplevelse som frivillige hjælpere.
Husk også, at selvom der på WOC-logoet står 1.-5.
august, så er det langt fra de eneste dage, der er behov for hjælp.
Tilmeldingsskemaet begynder ved den 27. juli.
WOC 2206,
Bent Nørgaard